Velkommen til Klinik Zabel

i København

Classensgade 8 kld. th. på Østerbro 

Klinik Zabel er en virksomhed der tilbyder zoneterapi, akupunktur, healing og faglig rådgivning omkring sygepleje - i individuel form eller som kombinationsbehandling.

Jeg hedder Gitte Berg Andersen, er født i 1963 i København, og er ejer af klinikken.

Jeg har altid interesseret mig for omsorg og et holistisk menneskesyn, hvilket har medført, at jeg i 1988 blev uddannet som sygeplejerske.

Efter flere år i den konventionelle medicinske verden, følte jeg behov for at udvikle min alternative horisont. Jeg tog derfor en zoneterapeutuddannelse hos Zoneterapiskolen BODY-MIND, som jeg afsluttede i år 2000.

Så fulgte uddannelsen i øreakupunktur hos læge Alain Coutté i 2001, samt akupunkturuddannelsen på Scandinavian College of Acupuncture hos Per Lauborg, som jeg afsluttede i 2003. Yderligere har jeg en Diplomuddannelse i ledelse år 2010.

Jeg har været behandler siden år 2000. Jeg har desuden arbejdet som behandler i forskellige virksomheder.

I mine behandlinger forholder jeg mig til både den konventionelle medicin, medianbaner og kinesiske teorier omkring sundhed og sygdom. Jeg har derfor stor erfaring i at omsætte den konventionelle medicinske viden til en individuel alternativ behandling.

Jeg behandler både børn og voksne, og glæder mig til at byde dig/jer velkommen i klinikken.

Venlig hilsen

Gitte Berg Andersen

Obs!  Hvis du er medlem, så indberetter jeg dine behandlinger elektronisk, og "danmark" sørger for resten.

Tilskud fra sygeforsikringen